Pælekapning

Frilægning af armeringsjern i præfabrikerede betonpiloteringspæle eller in situ-støbte borepæle kaldes pælekapning.

 

Denne definition danner grundlaget for vores virksomhed. Alt vores materiel og alle vores ideer bygger på denne definition. Ved denne frilægning vil vi til enhver tid forsøge at bevare armeringen intakt. Du slipper med andre ord for forsinkelser som følge af reparationsarbejde.

 

Kunsten ved hydraulisk pælekapning består i at gøre det lige så flot som ved håndkraft.

 

Vi er i øjeblikket i stand til at knuse 95 % af piloteringspælene, uden at det går ud over forspændingsliner eller armering. I de øvrige 5 % af tilfældene finder vi frem til den ønskede løsning i samråd med entreprenøren, piloteringsfirmaet eller pælefabrikanten.

 

Til udførelse af denne proces har vi en lang række kvadratiske knusere. Det er nødvendigt at kunne konfigurere knuserne forskelligt, da der alene i Holland findes ti fabrikanter af piloteringspæle, hvoraf de fem placerer forspændingslinerne og armeringsstænger forskelligt.

 

Nu, hvor vi har denne proces på plads, er in situ-støbte pæle det næste logiske skridt. Ikke to in situ-støbte pæle er ens, og hver pæl

kræver derfor sin helt egen metode. Dette kan du alt sammen se på en række små film på dette website. Du kan se mere ved at bruge projektsøgefunktionen.

 

For 50 år siden foregik pælekapning stadig med hammer og mejsel. Herefter gik man over til at bruge tryklufthammer, og i slutningen af halvfjerdserne kom den første hydrauliske knuser på markedet. Den bestod af en flad skive med fire vandrette cylindre, som styret af olieflow åbnede og lukkede på skift. Ulempen ved dette system er, at der udøves tværgående kræfter på pælen, hvorved armeringsjernet beskadiges.

 

Vi bruger knusere, hvor sidetrykket fra mejslerne tilpasses automatisk. I vores interne fagjargon kaldes sådan en knuser også en "høj hat" eller "underknuser". Knuserne er 90 cm høje, og ved hjælp af en løftestangsmekanisme stødes mejslerne ind i pælen under rammen. På den måde er det muligt at knuse lige over jordoverfladen.

Manuel pælekapning sker sjældnere og sjældnere. Piloteringspæle er med tiden blevet hårdere (B 65 er ikke sjældent), hvilket også kan mærkes hos dem, der udfører arbejdet. Ikke desto mindre kan vi ved mindre projekter eller svært tilgængelige funderingspæle udføre pælekapning på traditionel vis. Herved frilægges armeringsjernet omhyggeligt af vores kompetente medarbejdere, så resultatet bliver en flot, flad pæletop.

 

Det genererede affald bortskaffes naturligvis omhyggeligt og på miljøvenlig vis.

Som underleverandør forsøger vi selv at begrænse fejlomkostningerne mest muligt. Fejlomkostninger udgør desværre stadig en stor udgiftspost inden for byggeriet. Gennem vores indsats for løbende at forbedre processen kan du som entreprenør drage fordel af færre fejlomkostninger og forsinkelser.

Vil du se eksempler på projekter, vi har udført, kan du bruge projektsøgefunktionen i skærmens højre side.

 

Kvalitet skabes i samarbejde, og samarbejde er vores styrke!

 

For mere information se venligst på vores hollandsk hjemmeside, eller kontakt os på +31 345 569.602